Ill.af Erik Toft
Foreningen Horsens Åhavn/Åen tilbage til Horsens,1999-2008, er nedlagt. Men visionen lever stadig.
Her kan du se hvordan
.

Lad os mødes i "Bedre Bymiljø i Horsens".
Ad hoc gruppen for den gamle Åhavn-forening har modtaget et brev fra bedre bymiljø, som du kan læse herunder.
Vi anbefaler, at man melder sig ind i Bedre bymiljø.

Link til Bedre bymiljø i Horsens
Det er ganske vist, starter en gammel eventyrforfatter, og som en lille NGO har Foreningen Åen tilbage til Horsens/ Horsens Åhavn været et eventyr. Netop et eventyr der har bragt interessante og spændende opgaver og oplevelser til de mange der har været engageret i arbejde med at forsøge at fremme en del af bymiljøet i Horsens.

De mange aktive er over de sidste 9 år først vokset og siden blevet de få, for få til et aktivt foreningsliv. Idéen med at forbedre Horsens by- og havnemiljø lever stadig blandt flere medlemmer, hvoraf flere vil kunne findes som medlemmer hos Bedre Bymiljø i Horsens fremover.

Skæbnen blev beseglet på ekstraordinær generalforsamling den 17.06.08, og foreningen overgik til de evige jagtmarker.

Som med den succesfulde Åboulevard i Århus, kunne en Åhavn på Åboulevarden i Horsens være et kæmpe gode for byens fortsatte vækst og gode image over for både nabobyer som Vejle og vore nære mindre nabobyer som Hedensted, Odder, Tørring mv., men også i hele Jylland. Åboulevarden her i Horsens er behagelig bred med mange fantastiske muligheder for både havnekanal, caféer, lystfiskeri og ikke mindst kunne den være stemningsfyldt med lystbåde. Med dyb forundring kunne man i Folkebladet for et stykke tid siden læse at befolkningen i Horsens var meget positive overfor projektet med en Åhavn på Åboulevarden, knap 65% var positivt stemte for denne idé, i stærk kontrast hertil stod så Skyhouse I projektet der kunne mønstre en modstand på næsten 65%. Forundringen går på at en så åbenlys god idé ikke får mere støtte hos byrådet, og hos de firmaer der kunne drage gavn af disse nye aktiviteter.

Horsens kommune er nu ved at udvikle en større havnestrategi, som nok desværre vil efterfølge selve Skyhouse II, disse to ”projekter” både vel egentligt gå hånd i hånd. Havneplanen vil i sig selv alligevel blive et godt fingerpeg på udviklingen på vores og byens havn.

Det er muligvis netop disse to kæmpe projekter der kan gå hen og udløse et behov for et konkret tiltag for forbedring at midtbyens miljø på det nære plan. Vi ser og har set flere store projekter rundt om centrum i Horsens, så som Bilka, MegaScope, Tæppetorvet mv., to Boligblokke ved biografen, Forum Horsens Arena og snart Sundhedshuset. Enkeltvis forholdsvis gode projekter, men hvor er der lige plads til den personlige oplevelse, hvor er der både menneskerum og byrum med ro, skønhed og plads? Hvor ta’r vi hen med familie, gæster og venner når vi har været på indkøb eller på museum?

Så det er det videre håb at borgmester Jan Trøjborg og byrådet finder ud af at Horsens by og specielt dets bymidte kan styrke sin position, ved at byrådet planlægger over en 4-5 års periode, at konstruere en åhavn lige ind til hjertet af byen. Sådan en anlægsperiode på 4 år vil ikke belaste kommunens budget særligt meget, og på sigt vil en åhavn det rækker sin grønne/ blå arm helt ind til bymidten give et løft til hele kommunen og dens borgere.

Jarl Rolighed Larsen, Foreningen Horsens Åhavn,

Ny Havnegade 50, Horsens

Åbent brev

Til medlemmerne af foreningen ”Åen/Åhavnen tilbage til Horsens”

Kære venner,

Vi tillader os at skrive til jer for at foreslå at I, nu da foreningen ”Åen tilbage til Horsens” er ophørt, melder jer ind i Bedre Bymiljø i Horsens. Vi føler at vi på mange måder har fælles interesser. Gennem årene har der da også været et ikke ringe personsammenfald mellem vores foreninger. Ved at melde jer ind i Bedre Bymiljø i Horsens vil I være med til at styrke et bedre bymiljø i hele Horsens Kommune.

Vores hjemmeside www.bbih.dk fortæller om foreningens formål og hvad du som medlem vil få for dit kontingent

Kontingent: 150 kr. /år for enkeltpersoner og 300 kr. /år for firmamedlemmer(2008).

Firmamedlemmer oplistes i medlemsbrevet 2 gange årligt - og kan få reference-links på siden.

Indmeldelse kan ske via foreningens hjemmeside/kontakt, til foreningens formand Flemming Nielsen pr. mail: topasvej@mail.dk eller til foreningens kasserer Mette Ravn på mail: mra@lr-p.dk eller ved simpelthen at indbetale kontingentet til foreningens konto: reg. 1551 konto 6263968! Husk navn!!

Med venlig hilsen
Flemming Nielsen
Fmd.



www.bbih.dk